Minhaj ul Quran

International Danmark

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Nyhedsarkiv Minhaj Ungdom afholdte vellykket Milaad Itekaaf 2012

Minhaj Ungdom afholdte vellykket Milaad Itekaaf 2012

Email Udskriv PDF

Minhaj Ungdom afholdte vellykket tre-dages Milaad Itekaaf 2012 fra fredag d. 23. marts 2012 til søndag d. 25. marts 2012 i Minhaj ul Quran Bispevej.
I dette års Milaad Itekaaf 2012, som blev afholdt i forbindelse med Mawlid-un-Nabi (salallahu alayhi wasallam), deltog omkring 20 unge brødre, der i tre dage gennemgik et forløb med fokus på Profeten Muhammads (salallahu alayhi wasallam) seerah, og åndelig udvikling i form af Mahafil-e-Dhikr-o-Naat.

Den første dag blev brugt på at indlogere i moskeen, hilse på hinanden og blive introduceret for forløbet samt blive præsenteret for formålet med Milaad Itekaaf 2012, nemlig vigtigheden af at etablere et forhold til Profetens (salallahu alayhi wasallam) ophøjede person og velsignede lærdomme.Efter introduktionen holdte leder af Al-Farghana Instituttet, Dr. Nadeem Asim tale om ´Sunna i Quranen´, hvor han fokuserede på Profetens (salallahu alayhi wasallam) Sunnahs autoritet.
Den første nat blev afsluttet med et yderst relevant og lærerigt oplæg om korrekt forståelse af tasawwuf og dennes reele betydning, som blev holdt af Faisal Najeeb. Natten sluttede med Mehfil-e-Naat-o-Dhikr.
Anden dag bød på oplæg af Imran Najeeb fra Minhaj Ungdom, om ´Faktuelle oplysninger om Profeten Muhammad (salallahu alayhi wasallam) og praktiske Sunnan”.

Derudover holdte Allama Syed Naeem Shah oplæg om ”Profetens (salallahu alayhi wasallam) lærdomme” med fokus på vigtigheden af at implementere Profetens (salallahu alayhi wasallam) lærdomme i vores daglige liv. Han gik desuden i dybden med en fremstilling af det komplette billede af Islam, og forklarede hvordan man rent praktisk kan opnå komplet hengivenhed til Allah (subhanahu wa ta´ala). Deltagerne blev hurtigt grebet af emnet og var ovenud tilfredse efter denne undervisningslektion, der både var lærerig og en øjenåbner for de fleste. Efter oplægget blev der holdt en ´Spørgsmål og Svar-session´, hvor deltagerne fik besvaret alle deres spørgsmål inden for forskellige aspekter af Islam og hverdagslivet som ung muslim i Danmark.
Det sidste oplæg blev holdt af Allama Qari Zaheer Ahmed Qadri. Dette oplæg handlede om kærlighed til Profeten Muhammad (salallahu alayhi wasallam) i lyset af Sahabas (må Allah være tilfreds med dem alle) forhold til Profetens (salallahu alayhi wasallam) ophøjede karakter og person.
Om natten blev der afholdt en  storslået Mehfil-e-Dhikr-o-Naat med Quran-recitation, anasheeds, dhikr og  en yderst velsignet stemning.
Den sidste dag ved Milaad Itekaaf 2012 bød på et opsummerende oplæg af Zoraiz Khushdil fra Minhaj Ungdom. Zoraiz Khushdils oplæg om ”Kærlighed til Allah og Hans Elskede Sendebud (salallahu alayhi wasallam)” samt Minhaj Ungdoms vision, mission og rolle var yderst motiverende for deltagerne, der alle blev meget inspireret. 
Alt i alt var Milaad Itekaaf 2012 en succes, og vi beder til Allah om, at vi også i fremtiden kan blive ved med at afholde lignende arrangementer for unge muslimer.

 

 

Søg på minhaj.dk

Login

Copyright © 2017 Minhaj ul Quran International Danmark. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.