Minhaj ul Quran

International Danmark

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Nyhedsarkiv MQI - DK fordømmer den seneste Islam-blasfemiske film i USA

MQI - DK fordømmer den seneste Islam-blasfemiske film i USA

Email Udskriv PDF

Pressemeddelelse, Københvn, d. 16.09.2012: Minhaj ul Quran International Danmark fordømmer på det kraftigste den seneste Islam-blasfemiske film i USA. Hvem end der er involveret i denne film på nogen måde er fjender af menneskeheden, og det er Minhaj ul Quran International Danmarks standpunkt, at ingen kan/burde få lov til at foretage en sådan afskyelig handling i ytringsfrihedens navn. I henhold til FN-konventionen og andre love er alle religioner, hellige personligheder ukrænkelige og skal behandles med respekt, og det er det enkelte lands ansvar at foretage foranstaltninger der sikrer, at blasfemi og hånende, nedværdiggørende aktiviteter forhindres og ikke finder sted.

Intet individ, ingen institution, myndighed eller land bør kunne få lov til at såre følelserne af en milliard muslimer. OIC opfordres til at indkalde de islamiske lande til et hastemøde og lægge pres på USA for at bandlyse fremvisningen af nærværende hånende film.

Det er stærkt modstridende, at man den ene side forsøger at eliminere radikalisme og terrorisme på kloden og arbejder for varig fred på alle fronter, og på den anden side tillader at sådanne handlinger udføres, der i værste fald kan afspore disse fredsbestræbelser og danne grundlag for yderligere radikalisme og derved udsætte menneskeheden for nye fare. Der er stærkt fare for, at vi vil observere yderligere tumult, ufred og destruktion hvis sådanne aktiviteter fortsat uhindret finder sted, også i fremtiden.

Hvis menneskeheden og i særlig grad vesten reelt er interesseret i at etablere fred og eliminere radikalisme, så er det essentielt at handle hurtigt og sætte en stopper for sådanne handlinger. Desuden er der behov for at internationale og nationale lovgivninger ændres så de i større grad virker præventivt og kan forhindre sådanne hæslige, bespottende handlinger fra at finde sted i ytringsfrihedens navn.

 


 

 

Søg på minhaj.dk

Login

Copyright © 2017 Minhaj ul Quran International Danmark. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.