Minhaj ul Quran

International Danmark

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Om MQI i Danmark Om MQIs grundlægger

Om Dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri

Email Udskriv PDF

Shaykh-ul-Islam Dr. Muhammad Tahir-ul-Qadri er en tidligere professor i jura, han er en internationalt kendt figur, og en lærd myndighed på flere områder af islamisk lærdom og den moderne akademiske verden.

Han har forfattet 1100 værker på 25 år, hvoraf 450 er blevet offentliggjort. Han har leveret over 6000 registrerede foredrag (på engelsk, arabisk og urdu), som omfatter utallige områder, herunder moderne videnskab, filosofi, statskundskab, økonomi, jura, Tafsir (Fortolkning af Quranen), Hadith (Den Profetiske Tradition), Aqeedah (Troslære), Fiqh (Retspraksis), og Tasawwuf (Islamisk Spiritualitet).

I 1981 (14. Hijri) grundlagde han Minhaj-ul-Quran International (MQI), en organisation, der spredte sig i 60 lande på tværs af 5 kontinenter over en periode på 25 år. MQI er en multi-dimensional organisation med en vision om at opfylde behov, der tilgodeser menneskeheden på en særligt omfattende måde. Organisationen består af: et statsautoriseret universitet, et forskningscenter, et center for publikation af litteratur, et produktionscenter, to fløje, der henholdsvis karakteriseres som en kvinde-fløj samt en fløj til unge (Muslim Youth League), en politisk fløj, en international velfærdsorganisation, en uddannelsesforening, en tværreligiøs underforening samt et en underforening som fokuserer på menneskerettigheder. Blandt MQIs mest markante resultater kan nævnes, at via. MQIs uddannelsesforening, kendt på engelsk som MES (Minhaj Education Society) er der blevet registreret over 500 skoler og gymnasier i et tidsrum på 25 år. Til dato er MED, med over 1000 skoler, blevet et af de største ikke-statslige uddannelsesprojekter i verden. I øjeblikket har MQI en organisatorisk tilstedeværelse i over 80 lande, herunder Canada, Storbritannien, Danmark, Norge, Frankrig, Spanien, Grækenland, Kuwait, Indien, Pakistan, Sydkorea, Japan, Malaysia, New Zealand, Australien og ikke mindst på Fiji.

Shaykh-ul-Islam har brugt over et kvart århundrede på at rejse verden rundt for at fremme: den autentiske islamiske lære, herunder global fred, uddannelse, multi-kulturel harmoni, social velfærd, dydig karakter, menneskerettigheder og ligestilling. I 2006 blev Shaykh-ul-Islam en af de fire nøgletalere ved Muslims of Europe-konferencen, der fandt sted i Tyrkiet for at drøfte identitet, medborgerskab samt udfordringer og muligheder for europæiske muslimer. Konferencen varede to dage og blev overværet af mange førende muslimske lærde og ledere fra over 20 lande.

Blandt Shaykh-ul-Islams mest bemærkelsesværdige og prominente værker kan nævnes: Irfan-ul-Quran, en mesterlig engelsk oversættelse af Quranen, Tafsir Surah al-Fatiha (7 bind), Seerat-ur-Rasul (Profetisk Biografi, 14 bind), Muqaddimat-os-Seerah ( 2 bind baseret på mønstret i Muqaddimah Ibn-i-Khaldun) - et forord til den profetiske biografi skrevet for at udforske betydningen af at studere samtlige aspekter af Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) liv, herunder de juridiske, politiske, kulturelle og videnskabelige - Khatm-un-Nabuwa ( 900 sider), hvor Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) Profetværdighed er bevist som den endelige Profetværdighed - etableret fra 140 af Quranens vers og 350 Ahadith. Disse meget værdifulde bøger er de mest omfattende skriftlige værker på hver deres respektive områder i den islamiske lærdoms historie, dog med undtagelse af Seerat-ur-Rasul, der er den største af sin art i de sidste to århundreder, og Muqqadimah-us-Seerah, der er den første af sin art i over 14 århundreder. Andre bemærkelsesværdige værker omfatter islamisk filosofi (Human Life), og de forskellige bøger omhandlende moderne videnskab såsom - ”Quranen, om skabelse og udvidelse af universet”, ”Skabelsen af mennesket” og ”Spiritualisme og magnetisme”.

I øjeblikket er 2 PhD-grader ved Jamia al-Azhar Universitetet (Kairo) i færd med at blive udfærdiget om Shaykh-ul-Islams værker. En af disse er om den 14 bind lange Profetiske Biografi med særlig vægt på omfanget af Profetiske Mirakler. Den anden er om Irfan-ul-Quran (Shaykh-ul-Islam's engelske oversættelse af Quranen).

Selv om Shaykh-ul-Islam ikke rejser lige så meget rundt i verden som han plejede, er hans foredrag, som er præget af en unik grad af oratorisk fortrinlighed, anset for at være en stor tiltrækning for store mængder af publikum. Hans taler kan også ses på forskellige Tv-kanaler over hele verden.

 

Senest opdateret: Lørdag, 25. august 2012 11:16  

Søg på minhaj.dk

Login

Copyright © 2017 Minhaj ul Quran International Danmark. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.